top of page

figurer

1

Linjer

Linje

m

linje

Halvlinje

halvlinje

Linjestykke

A

B

linjestykke

Parallelle linjer

k

l

n

m

Vinkelrette linjer

En linje kan fortsættes i det uendelige til begge sider. Linjers navne skrives med små bogstaver fx m.

En halvlinje har et endepunkt og strækker sig i det uendelige fra dette punkt.

Linjestykker har en bestemt længde og skrives med store bogstaver fx AB.

Parallelle linjer skærer aldrig hinanden, uanset hvor langt de forlænges.

​

Afstanden mellem linjerne er altid den samme/lige stor overalt.

Linje k og l er parallelle.

Video.png

Tegn parallelle linjer

Tegn vinkelrette linjer

To linjer står vinkelret på hinanden, når de danner en ret vinkel.

Linje m og n står vinkelret på hinanden.

Video.png
2

Højde

En højde i en trekant er et linjestykke fra en vinkelspids vinkelret på den modstående side.

En højde.png

c

h

Den linje som højden står vinkelret på hedder grundlinjen.

Alle trekanter har tre højder - en fra hver vinkelspids og de skærer hinanden i samme punkt.

Højder i trekant.png

Højdernes navne

Højder kaldes typisk h og grundlinjen g.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at tydeliggøre, hvilken højde, der er tale om. I så fald navngives højden efter grundlinjen, dvs den side som højden står vinkelret på.

h   betegner den højde, der står vinkelret på siden c.

c

Højder i stumpvinklede trekanter

Højder i stumpvinklet trekant.png

c

h

b

h

a

h

I stumpvinklede trekanter falder to af højderne uden for trekanten.

Du må gerne forlænge grundlinjen - altså tegne siden længere, så højden står vinkelret på sidens forlængelse.

I en formel bruger man h og g som de variable, der beskriver højden og grundlinjen.

Video.png
Video.png

Højder i trekant

Video.png

Tegn højder, Geogebra

Tegn højder, tegnetrekant

Tegn højder i stumpvinklet trekant, tegnetrekant

Video.png

Tegn højder, passer

Værktøj1.png
3

En median i en trekant er et linjestykke fra en vinkelspids til midten af den modstående side.

Median.png

b

m

Der er tre medianer i en trekant og de skærer hinanden i samme punkt, trekantens tyngdepunktet.

T er trekantens tyngdepunkt.

Median.png
Trekantens tyngdepunkt2.png
Medianer, uro.png

Medianer kaldes typisk m.

Tegn medianer, Geogebra

       betegner den median, der går til midten af siden b.

m

b

Værktøj1.png
Video.png

Medianer

4

En vinkelhalveringslinje i en trekant er en halvlinje, der går gennem en vinkel og halverer den.

Der er tre vinkelhalveringslinjer i en trekant og de skærer hinanden i samme punkt, centrum af den indskrevne cirkel.

5

En normal linje er en linje der tegnes vinkelret på en anden linje. 

En midtnormal til en side i en trekant er en linje, der står vinkelret midt på siden og deler den i to lige store dele.

​

Der er tre midtnormaler i en trekant og de skærer hinanden i samme punkt, centrum for af omskrevne cirkel.

6

En midtpunktstransversal er et linjestykke, der forbinder midtpunkterne af to sider i trekanten. 

Det betyder, at siden DC er halvt så lang som siden AC, og CE er halvt så lang som CB.

​

Midtpunktstransversalen er parallel med den tredje side (her siden c) i trekanten, og den er halvt så lang som denne.

Der fremkommer to trekanter – trekant ABC og trekant DEC.

7
8

En diagonal er et linjestykke, der forbinder to vinkelspidser i en polygon, men som ikke er en side i polygonet.

Diagonal 1.png

Kvadratet har 2 diagonaler

E

Diagonal.png

A

D

C

B

Figuren har 5 diagonaler: 

AD, AC, BE, BD og CE.

n-kant

Antallet af diagonaler (D) i en n-kant kan findes med denne formel:

2

n (n - 3)

D = 

Diagonale i n-kant.png

De blå linjestykker er diagonaler ogg de sorte er sider. Diagonalerne deler polygonen op i mindre polygoner.

Vinkler

En vinkel består af to halvlinjer. De kaldes venstre og højre vinkelben.

Vinkel.png

vinkelrum

venstre vinkelben

højre vinkelben

vinkelspids

En vinkels størrelse måles i grader og vises med dette symbol °.

Vinkler skrives med store bogstaver.

Vinkeltyper

En spids vinkel

Spids vinkel.png

En spids vinkel er mindre end 90°.

En ret vinkel

Ret vinkel.png

En ret vinkel er præcis 90°.

En stump vinkel

Stump vinkel.png

En stump vinkel er større end 90°, men mindre end 180°.

En lige vinkel

Lige vinkel.png

En lige vinkel er præcis 180°.

Topvinkler

Topvinkler.png

T

S

U

V

S og U er topvinkler

V og T er topvinkler

To rette linjer, der skærer hinanden, danner to sæt topvinkler.

Topvinkler er lige store.

Nabovinkler.png

N

M

M og N er nabovinkler

Nabovinkler

To vinkler, der har et ben til fælles og tilsammen udgør en vinkel på 180°, kaldes nabovinkler.

Man siger fx:

"Vinkel A er 90 grader"

eller skriver "A = 90°"

​

Værktøj1.png

Undersøg vinkler, digitalt

9

At måle vinkler

VinkelmaÌŠler.jpg

At tegne vinkler

VinkelmaÌŠler.jpg
Video.png
Video.png

Måle vinkler, Geogebra

Video.png
Video.png

Tegne vinkler, Geogebra

Tegne vinkler, papir

Måle vinkler, papir

Værktøj1.png
Værktøj1.png

Måle vinkler, digitalt

Værktøj1.png

Gæt vinkler, digitalt

10

Alle kantede figurer har vinkler, der kan måles. Når vi måler vinklernes størrelse og lægger dem sammen, får vi figurens vinkelsum.

Vinkelsum i trekant

Vinkelsum trekant.png

C

A

B

Vinkelsum trekant.png

65° 

75° 

40° 

Vinkelsummen i en trekant  = vinkel A + vinkel B + vinkel C

40° + 65° + 75° = 180°

Vinkelsum i firkant

Vinkelsum rektangel.png

90° + 90° + 90° + 90° = 360°

Vinkelsum parallelogram.png

45° + 135° + 45° + 135° = 360°

Vinkelsum i n-kant

Vinkelsummen i en n-kant kan findes ved at bruge følgende formel:

(n - 2) • 180°

Vinkelsum polygoner.png

EKS: Vinkelsummen i en syvkant:

        (7 - 2) • 180° = 5 • 180° = 900°

Vinkelsummen i en firkant

vil altid være 360°.

Vinkelsummen i en trekant

vil altid være 180°.

Værktøj1.png
Værktøj1.png

Bevis

n er antallet af kanter i figuren

Vinkelsum i polygon

Værktøj1.png

Bevis

Værktøj1.png

Vinkelsum i trekant

11
Vinkelberegning 1.png

60°

60°

30°

30°

Vinkelberegning 2.png

20°

70°

Vinkelberegning 4.png

40°

40°

140°

140°

Vinkelberegning 3.png

30°

150°

Vinkelberegning

Video.png
12

Plane og rumlige figurer

En plan figur er en figur med 2 dimensioner.

En trekant er en polygon, der har tre sider.

I en trekant angives vinklerne med store bogstaver og siderne med små bogstaver.

En vinkel og dens modstående side benævnes med samme bogstav.

Trekant 2.png

c

A

C

B

a

b

Typer af trekanter

Spidsvinklet trekant.png

En spidsvinklet trekant

En spidsvinklet trekant er en trekant med tre spidse vinkler.

En retvinklet trekant

Retvinklet trekant 3.png

En retvinklet trekant er en trekant med en ret vinkel (=90°).

Stumpvinklet trekant.png

En stumpvinklet trekant

En stumpvinklet trekant er en trekant hvor én vinkel er større end 90°.

Ligebenet trekant.png

En ligebenet trekant

En ligebenet trekant er en trekant, hvor to af siderne er lige lange. 

To af vinklerne er lige store.

En ligesidet trekant

Ligesidet trekant.png

En ligesidet trekant er en trekant med tre lige lange sider.

Alle vinklerne er lige store.

180° : 3 = 60°

Værktøj1.png

Trekanter, oversigt

P

En vilkårlig trekant er en trekant, der hverken er retvinklet, ligebenet eller ligesidet.

Typer af trekanter

13
VilkaÌŠrlig firkant.png

En firkant er en polygon, der har fire sider.

I en firkant er vinkelsummen altid 360Ëš.

Typer af firkanter

Et kvadrat

Kvadrat.png

Et kvadrat er en firkant med fire rette vinkler og fire lige lange sider.

Et rektangel

Rektangel.png

Et rektangel er en firkant med fire rette vinkler og hvor modstående sider er parvis lige lange.

Et trapez

Skærmbillede 2021-04-30 kl. 12.08.39.png

Et trapez er en firkant, hvor netop to af siderne er parallelle.

Et parallelogram

Parallelogram.png

Et parallelogram er en firkant, hvor de modstående sider er parallelle.

Modstående betyder, at de ligger overfor hinanden.

Rhombe.png

En rombe

En rombe er en et parallelogram, hvor alle  sider er lige lange.

De modstående vinkler er lige store.

En rombes diagonaler står vinkelret på hinanden.

En dragefirkant

En rombe er en et parallelogram, hvor alle  sider er lige lange.

De modstående vinkler er lige store.

En rombes diagonaler står vinkelret på hinanden.

Værktøj1.png
Værktøj1.png

Et rektangel

Værktøj1.png

Firkanters egenskaber

Værktøj1.png

En dragefirkant

Værktøj1.png

Et parallelogram

Et trapez

Firkanter, oversigt

P
Værktøj1.png

En rombe

Video.png

Et rektangel, egenskaber

Et kvadrat

Video.png

Et kvadrat, egenskaber

Video.png

Et parallelogram, egenskaber

Video.png

Et trapez, egenskaber

En rombe, egenskaber

Et dragefirkant, egenskaber

Video.png
Video.png

Firkanters egenskaber (eng)

Video.png
Værktøj1.png
14

Et polygon er figur med mange kanter. Polygoner benævnes efter antallet af sider, fx firkant, femkant, sekskant og n-kant.

Så polygon er en fælles betegnelse for figurer med flere kanter.

Regulære polygoner

I en regulær polygon er alle vinkler lige store og alle sider er lige lange.

Irregulære polygoner

Sekskant 2.png
15

En cirkel er mængden af punkter, som har samme afstand til ét punkt. Dette punkt kaldes centrum.

En radius er en linje fra centrum til cirklens kant/periferi.

En diameter er en linje, fra kant til kant og som går gennem cirklens centrum.

Radius

Diameter

Centrum

Cirkeludsnit

Cirkeludsnit, 90.png

90°

Cirkeludsnit, 180.png

180°

Cirkeludsnit, 270.png

270°

Cirkeludsnit, 360.png

360°

Et cirkeludsnit er en del af en cirkel – som vi populært kalder et lagkage- eller pizzastykke.

16
17

En rumlig figur er en figur med 3 dimensioner.

En terning

Terning.png

En terning er en rumlig figur. Terninger har seks sider, som alle er kvadrater. Det vil sige at en terning har samme højde, bredde og længde.

En kasse

Kasse.png

En kasse er en rumlig figur. En kasse har seks sider, som alle er rektangler. Det vil sige alle vinkler, på en kasses overflade, er rette og alle modstående sider er parallelle.

En cylinder

Cylinder.png

En cylinder er en rumlig figur, som består af to ens cirkler, som er forbundet med en krum overflade.  

Den krumme overflade er et rektangel. 

En cylinder har altså form som et rør, som ikke har huller i enderne. En cylinder har dermed form som en dåse.

En pyramide

Pyramide.png

En pyramide er en rumlig figur. Pyramider kan generelt forklares som figurer, der går fra en geometrisk grundfigur op i en spids. Dvs. at en pyramide kan gå ud fra en trekant, en firkant eller hvilken som helst anden polygon.

En pyramidestub

Pyramidestub.png

En pyramidestub er en rumlig figur.

En pyramidestub er med andre ord en pyramide, hvor toppen er fjernet.

Dvs. i stedet for at ende i et punkt ender pyramiden i en mindre polygon med samme antal sider som grundfladen.

En kegle

Kegle.png

En kegle er en rumlig figur, som består af en cirkel der går op i en spids.

En kegle

Keglestub.png

En keglestub er en kegle, hvor toppen er fjernet. I en keglestub er toppen mindre end bunden modsat cylinderen, hvor top og bund er lige store.

En kegle

Kugle.png

En kugle defineres ud fra et punkt, som er kuglens centrum, og ud fra kuglens radius. En kugles overflade, er alle de punkter, der ligger længden af radius væk fra centrum. Alle disse punkter kaldes samlet for kuglens periferi.

En prisme

Prisme, tresidet.png

3-sidet prisme

Prisme, sekssidet.png

6-sidet prisme

En prisme er en rumlig figur, der har to parallelle, ens endeflader og parallelogrammer som sideflader.

​

Det kan være en trekant, firkant, femkant eller en anden slags "kant".

Flytninger

En symmetriakse og er en linje, som deler en figur, som får den ene side til at være en spejling af den anden. Symmetriakser kaldes derfor også for spejlingsakser.

Skærmbillede 2021-10-17 kl. 13.00.40.png
Skærmbillede 2021-10-17 kl. 13.00.45.png
A.png

En figur kan godt have flere symmetriakser/spejlingsakser.

Trekant, ligesidet.png
Rektangel.png
Kvadrat.png
Femkant.png
Sekskant.png
H.png

En figur er symmetrisk, hvis den har mindst én symmetriakse.

En asymmetrisk figur har ingen symmetriakser.

18

Typer af flytninger

Man kan flytte en figur på tre forskellige måder:

- spejling

- parallelforskydning

- drejning

Spejl.png
Spejling
Parallelforskyd.png
Parallelforskydning
Drej.png
Drejning

Flytning inden for matematikken handler om at flytte en figur, uden at formen og størrelsen på figuren ændrer sig dvs. de to figurer er kongruente.

19

Spejling

En spejling er en flytning, hvor en figur spejles i en spejlingsakse (symmetriakse). Spejlingen vender figuren.

Spejjling 2.png

s

1

A

1

C

1

B

A

B

C

Iinje s spejlingsakse.

I en spejling er der præcis lige langt fra begge figurer til spejlingsaksen. Afstanden fra ethvert punkt på figuren til spejlingsaksen, er nøjagtig den samme som afstanden fra det lignende punkt på den spejlede figur.

 

Afstanden fra punkt A og til spejlingsaksen er den samme som fra punkt A1 til spejlingsaksen.

Video.png
Video.png

Spejling, Geogebra

Værktøj1.png

Undersøg spejlinger

Spejling, ternet papir

20

Parallelforskydning

En parallelforskydning er en flytning, hvor alle punkter i figuren skubbes lige langt i samme retning.

Parallelforskydning1.png

B

C

1

A

1

B

1

C

A

En parallelforskydning kan beskrives på følgende måder:

1)

3           2

2)

Parallelforskydning beskriv 1.png

betyder 3 til højre og 2 op

betyder 3 til højre og 2 op

Fx. Flyt figuren

som pilen viser

Video.png
Video.png

Parallelforskydning, Geogebra

Parallelforskydning, papir

21

Figuren er drejet 90° med uret omkring punktet C.

​Punkterne drejes det samme antal grader og i samme retning.

​

Drejninger foretages med eller mod uret og den kan drejes forskellige antal grader fx 90Ëš (kvart omgang) eller 180Ëš (en halv omgang).

Drejning 2.png

A

B

C

1

A

1

B

1

C

Drejning, pil.png

Drejning

En drejning er en flytning, hvor alle punkter i figuren drejes om samme punkt.

Dette punkt hedder omdrejningspunktet.

Omdrejningspunktet kan sidde i figurens hjørner, inde i figuren eller uden for figuren.

​

Drejning 1.png
Drejning 3.png
Drejning 2.png

Den grønne figur er drejet 90° mod uret i alle tre eksempler.

Video.png
Video.png

Drejning, Geogebra

Drejning, papir

bottom of page